Perspektiv: Middelalderens mad og drikke

I middelalderen forstod man, i de kredse der havde råd til det, at feste! Den jævne borger havde en noget mere ”plan” kost. Man levede generelt af de ting, man selv kunne opdyrke og opdrætte. Rugen var grundlaget for brødbagningen i dagliglivet, hvorimod hvedebrød var forbeholdt finere lag af befolkningen. Man havde naturligvis hverken køleskab eller fryser i middelalderen. Derfor havde man et helt særligt alternativ til den nutidige konservering: Saltning. Alt kød blev saltet og opbevaret i dette.

Krydderier var der nok af. Sjovt nok, var madlavningen i middelalderen præget at et internationalt islæt – i hvert fald hos det bedre borgerskab. Safra, kanel, ingefær, spidskommen… you name it. Det var dyrt, men det var en høj prioritet. I husker vel den velkendte smag fra juletid… af nelliker, kanel og kardemomme? Denne sammensætning er et klart levn fra middelalderens eksperimenterende gastronomi. På kongelige og adelige spiseborde stod tit både oksekød, fårekød og datidens kostbare svinekød. Den dyreste type kød. Ofte var de overdådigt anrettet og ligeså ofte bestod hele festmiddage af utallige retter, hvoriblandt en del var smukt opsatte skueretter.

Nu kommer vi til det spændende: Drikkevarerne. I middelalderen var hygiejnen nærmest ikke eksisterende på alle områder. Man vidste ikke, hvad bakterier var. Dette gik naturligvis ud over drikkevandet, som var meget forurenet. Faktisk var det så beskidt, at spædbørn døde af at drikke det. Derfor holdt man sig generelt til øl. Middelalderens øl var dog slet ikke som det øl, vi drikker i dag. Det var sødligere i smagen, og  det havde en meget lavere alkoholprocent, hvilket gjorde det drikkeligt for både børn, voksne og ældre. Vin drak man også, men heller ikke i nutidens form. Datidens vin var importeret, sødlig rhinsk-vin.

Kort sagt: Middelalderens måltider var fulde af smag. Drikkevarerne derimod var mere ensformige.

(Visited 1.020 times, 1 visits today)